Forside

Information om bæredygtig emballage og klimavenlige materialer

Her finder du information omkring bæredygtig emballage, klimavenlig plastik og andre
materialetyper, i form af videoer, akademiske artikler, cirkulær økonomi og meget mere

Hvad er bæredygtig emballage?

Betegnelsen ”bæredygtighed” har været brugt siden 1980erne (Kilde: Packwise) og er i nyere tid blevet et endnu større emne, der fylder i vores hverdag.

Bæredygtig udvikling handler om at reducere klimapåvirkningerne samt fordre en mere balanceret ressourceudnyttelse. Det handler altså om at udnytte, genbruge og genanvende vores materialer på en måde, der skåner miljøet mest muligt. En måde, vi kan være med til at skåne miljøet på, er gennem vores produktion af emballage.

Der findes mange typer af emballage, som alle påvirker miljøet i forskellige grader. Det er derfor nødvendigt at overveje materialevalg, produktion og genanvendelighed, når man ønsker at anvende og producere emballage. Hertil kan bæredygtig emballage være en måde, hvorpå man kan skåne miljøet og fremme en grønnere omstilling. 

Typer af plastikemballage

Virgin plastic

Virgin Plastic er plastikharpiks, der produceres direkte fra petrokemiske råmaterialer, der aldrig har været brugt eller forarbejdet før – såsom råolie eller naturgas (Kilde: Packwise). Med andre ord er det plastik, der ikke indeholder genbrugsemballage. At Virgin Plastic konstrueres af ikke-genanvendte materialer, højner kvaliteten og holdbarheden. Ved genanvendelse af Virgin Plastic kan det indgå som en del af bæredygtig emballage.

Ocean Waste Plastic

Ocean Waste Plastic er et koncept om at fjerne det menneskeskabte plastik, der flyder rundt ude i vores verdenshavene. Plastforurening i verdenshavene er blandt de største miljømæssige udfordringer, som vi står overfor i dag. Der produceres omkring 300 millioner tons plastik hvert år, og heraf ender mindst 14 millioner ton plastik med at finde vej ud til vores verdenshave, hvor de skader havets biologiske mangfoldighed og marine arter (Kilde: IUCN).
Ocean Waste Plastic kan være en af løsningerne på denne udfordring. Ved at indsamle plastikken fra havene og genanvende materialet, fjerner vi det fra naturen samtidig med at vi giver det nyt liv. Dermed kan det indsamlede plastik betegnes som bæredygtig emballage.

Bioplastic

Bio-plastic er et begreb, der dækker over flere typer af biobaseret plastfremstilling.

Biobaseret plastik:
Ved produktionen af konventionelt plastik anvendes der store mængder olie eller naturgas som råstof. Biobaseret plast fremstilles derimod af biologisk materiale såsom majs, sukkerrør og hamp, hvilket gør produktionen af materialet mere skånsom for miljøet. Derudover kan biobaseret plast også genbruges og genanvendes flere gange sammen med konventionelt plast af samme type. Bio-PET-plast kan derfor for eksempel anvendes sammen med konventionel PET-plast.

Bionedbrydelig plastik:
Udover at være skabt af biomasse, kan bionedbrydeligt plastik også være fremstillet af gas, olie eller en blanding heraf. Fordelen ved bionedbrydeligt plastik er at det kan nedbrydes. Dermed fjernes materialet fra vores miljø ved hjælp af mikroorganismer såsom svampe eller bakterier, der omformer plastikken til biomasse, CO2, vand eller metan. Du kan også læse mere om forskellen på biobaseret og bionedbrydelig plastik i Miljøministeriets rapport fra 2020.

Biokomposterbar plastik:
Biokomposterbar plastik går skridtet videre fra bionedbrydelig plastik, idet denne type plastik skal overholde en række kriterier. Plastikken skal nedbrydes med samme hastighed som papir, og derudover skal det nedbrydes til materialer, der mere skånsomme for miljøet. Det kunne for eksempel være CO2, biomasse, vand eller andet organisk materiale.

Oxo-nedbrydelig plastik:
Oxo-nedbrydelig plastik indeholder små mængder af metalsalte. Plastikken nedbrydes, når den møder ilt, da denne proces fremskynder den naturlige nedbrydning af materialet. Oxo-nedbrydeligt plast anvendes ofte i affalds- og bæreposer, hvorefter produkterne markedsføres som en løsning på plastforureningen. Flere studier viser dog at det ikke er tilfældet – blandt andet World Economic Forums rapport fra 2016, som Mogens Lykketoft blandt andre har været en del af.

En bæredygtig tilgang

Bæredygtighed er et begreb, der dækker over mange ting – blandt andet anses genanvendelse som værende bæredygtigt. Hvis producenter og forbrugere i højere grad fokuserer på at genbruge råmaterialer og emballage, vil der blive produceret færre helt nye produkter, hvilket vil mindske udledningen af CO2. Genanvendelse er altså en del af en cirkulær økonomi, der er langt mere bæredygtigt end en lineær økonomi.

Hvad er cirkulær økonomi?

Igennem flere år har vores økonomi været lineær, hvilket betyder at vi har udvundet råmaterialer til fremstilling af produkter, der efterfølgende er blevet anvendt for derefter at blive kasseret.

Cirkulær økonomi handler om at ændre dette syn på levetiden for vores produkter, så de i stedet kan blive genanvendt fremfor den kontinuerlige produktion af nye. Vi skal altså være bedre til at genbruge og genanvende fremfor at smide ud og producere nyt. Det vil være med til at skabe en mere bæredygtig produktion.

Til højre kan du se en illustration af, hvordan cirkulær økonomi kan se ud:

Udvikling af bæredygtig emballage:

Det kan være en udfordring at producere og udvikle bæredygtige emballage. Det er derfor en fordel at finde en partner, som har ekspertise på området. På den måde kan du få hjælp til at producere bæredygtig emballage og miljøvenlige produkter, der sikrer at både dig og dine kunder får en bæredygtig indpakning, der har fokus på at skåne miljøet.

Hos Packwise kan kan vi hjælpe dig med design, udvikling og produktion af din bæredygtige og miljøvenlige emballage.  

Modellen til venstre illustrerer Packwises designproces fra start til slut. Du kan læse mere om Packwise ved at klikke på knappen nedenfor, som sender dig videre til Packwises hjemmeside

Vores artikler om bæredygtige produkter

Vi har samlet vores viden om produkter skabt af bæredygtige emballager og materialer indenfor forskellige brancher i vores artikler, som du kan læse herunder. Artiklerne omhandler en række relevante emner, der vedrører emballage. Du kan blandt andet læse om Adidas’ lancering af en træningssko lavet af 50% genanvendeligt plastik eller om Unilever, der har lanceret deres første 100% genbrugte plastikflasker.

Der findes mange forskellige typer af plast. De seneste år er folk blevet mere og mere bevidst om, hvordan plastik skader miljøet. Dog findes der faktisk en variant, der har en langt mindre negativ miljøpåvirkning end de andre…

Der er i dag stor fokus på genbrugelighed og genanvendelighed, når det handler om emballage. Plastik bliver nemlig anvendt som materiale i mange typer af emballage, og produktionen af plastik er en forurenende proces. 

Bæredygtighed er blevet et vigtigt nøgleord inden for emballagedesign. I emballageindustrien bliver der nemlig brugt en stor mængde ressourcer til at fremstille emballage, der bliver kasseret efter blot en enkelt gangs brug. 

De fleste mennesker bliver chokerede, når de hører at omkring 8 millioner tons plastik forurener havene hvert år. Plastikken i havene skader bl.a. dyrelivet, da materialet ofte ender i deres maver. Det gjaldt eksempelvis den gråhval…

E-bøger om bæredygtig emballage og miljøvenlig plastik

Vi har samlet vores viden i en række e-bøger, som kan give dig endnu mere viden om bæredygtig emballage og miljøvenlig plastik. Ved at klikke på nedenstående link, sendes du videre til Packwises hjemmeside, hvor du kan hente din egen gratis kopi af e-bøgerne. Emballagevirksomheden Packwise har flere års erfaring med udvikling og produktion af bæredygtig emballage og klimavenlig indpakning.