DELL annoncerer miljøvenlig emballage til indpakning af deres produkter

Bæredygtighed er blevet et vigtigt nøgleord inden for emballagedesign. I emballageindustrien bliver der nemlig brugt en stor mængde ressourcer til at fremstille emballage, der bliver kasseret efter blot en enkelt gangs brug. Det er naturligvis meget skadeligt for klimaet, hvorfor der nu er øget fokus på miljøvenlig emballage. Det kan være komplekst at finde ud af, hvilke emballagematerialer der er mest miljøvenlig og som skader miljøet mindst muligt. DELL er en af de virksomheder, der bruger den mere miljøvenlige emballage bambus, i deres nye emballagedesign.

Hvordan DELL bruger bambus som løsning

DELL anvender emballage af bambus til at fragte deres DELL Inspiron Mini 10 og Mini 10v Netbooks sikkert. Materialet bliver brugt som stødpude på en ydre kasse, der er fremstillet af 25% genanvendt forbrugsvare materiale. Det vil sige at deres bambusemballage er bionedbrydeligt og kan komposteres efter brug. DELL planlægger at udvide deres brug af bambus emballage for at minimere virksomhedens negative indvirkning på miljøet.

For at sikre at alle processerne, der indgår i bambus produktionen, opfylder de højeste standarder og kvaliteter, samarbejder DELL med bambus emballageleverandøren Unisource Global Solutions (UGS). DELL får derigennem bambus fra en skov, som ligger i Kinas Jiangxi provins. Skoven ligger altså langt væk fra pandaernes kendte levesteder, hvorfor ingen dyr bliver skadet under processen. Derudover arbejder DELL og UGS også på at sikre FSC-certificering af bambussens fulde transportering – helt fra skoven til produktionsfaciliteterne. Produktionen foregår lokalt, hvilket betyder at den anvendte bambus vokser i nærheden af det sted, hvor den miljøvenlig emballagen fremstilles. Den lokale produktion er med til at reducere udledningen af kulstof.

Yderligere er DELL, UGS, Georgia Pacific og Environmental Packaging
International i gang med at arbejde på at certificere emballagen til genbrug.

DELLs genanvendelige strategi

I 2010 annoncerede DELL deres mål om at reducere deres emballagemængde med 10%. Mængden af genanvendte materialer i virksomhedens emballage skulle øges med 40%. Derudover skulle mængden
af de materialer, der kan genanvendes i virksomhedens emballage, ramme 75%. For at nå disse bæredygtige mål har virksomheden udarbejdet en strategi med 3 C’er:

Denne strategi hjælper virksomheden med at genoverveje deres valg. Samtidig højner strategien muligheden for at reducere og genanvende miljøvenlige emballagemateriale samt innovere nye bæredygtige tiltag.

Hvorfor vælge bambus?

Bambus er efterhånden blevet et populært bæredygtigt materiale til emballage på grund af dets meget gavnlige egenskaber. Bambus emballage hjælper med at reducere miljøpåvirkninger og skåner miljøet. En af fordelene ved at bruge bambus er at det vokser hurtigt. Faktisk er det den hurtigst voksende træplante i verden, og kan vokse helt op til 61 cm om dagen. En anden fordel ved bambus er, at planten kan høstes på bare 3-7 år. Det er langt hurtigere end hårdttræ. Det betyder at bambus er meget vedvarende og et godt alternativ til eksempelvis støbt papirmasse,
bølgepap, skum og andre lignende materialer, som skader miljøet.

En anden fordel ved bambus er, at det er stærkt og holdbart. Derudover kan det modstå en masse stress, når det strækkes eller trækkes. Derudover bruges det også til produktion af ting, der kræver fleksibilitet og styrke. Da materialet er meget hårdt, er det effektivt nok til at beskytte teknologiske udstyr.

Ydermere hjælper bambus med at fremme sund jord med dens dybe rodsystemer. Rødderne beskytter jorden mod jorderosion, hvilket betyder at når den er høstet korrekt, så kræver bambus ikke genplantning bagefter.

Hvor bæredygtigt er bambus, og er det miljøvenligt?

Som nævnt tidligere har bambus en masse gavnlige egenskaber. Selvom produktionen af bambus emballage er mere gavnlig for miljøet end fremstillingen af plastikemballage, så er den ikke altid miljøvenlig.

Da bambus bliver brugt til produktion af bl.a. emballage og møbler, som skal være i god kvalitet, behandles det næsten altid med konserveringsmidler. Det sørger nemlig for at gøre produkterne mere holdbare og modstandsdygtige over for insektangreb. Denne rensningsproces påvirker spildevandet og dermed miljøet negativt.

Dette gælder dog ikke for DELLs produktion af bambus, da de sørger for at der ikke bliver brugt giftige kemikalier i processen. Bambussen bliver desuden også pulpet i et nærliggende anlæg, hvor 70% af vandet genvindes og
bruges i processen
. De resterende 30% går til fordampning og intet hældes ud.

En anden ting, som skader miljøet, er transportlængde. Bambus er et mere bæredygtigt alternativ end de sædvanlige emballagematerialer lavet af typer af plastik. Eksempelvis er tandbørster, der er lavet af bambus mere bæredygtige end plastiktandbørster. Dog vil transporten af tandbørsterne også have en afgørende betydning for, om de i virkeligheden er miljøvenlige. Hvis tandbørsterne skal transporteres en lang vej fra hvor de er blevet produceret, er løsningen ikke længere så bæredygtig. Ved transporten udledes der nemlig en stor mængde CO2.

Derudover er det meste bambusstof, som er på markedet, bambusviskose. Fremstillingsprocessen for bambusviskose er energikrævende og involverer mange skadelige kemikalier. Efter denne process bevares bambusplantens
antibakterielle resistensegeneskaber ikke i stoffet.

Rene bambusprodukter er derudover mindre holdbare og skal ofte udskiftes. Derimod bliver andre bambusprodukter blandet med syntetiske materialer eller bliver forarbejdet med kemikalier for at øge deres levetid. Produkterne, som bliver forarbejdet med kemikalier, såsom melamin bindemidler, kan ikke genanvendes. De er derudover også skadelige for menneskers helbred.

På trods af alle disse ulemper er bambus, som materiale, stadig vejen mod et sundere og mere bæredygtigt miljø. Hvis du vil læse mere om bambus’ miljøpåvirkning, kan du læse mere her.

Hvis du er interesseret i at høre, hvilke muligheder du har for at vælge den mest bæredygtige emballage, så kontakt os her. For mere inspiration kan du følge os på vores Instagram profil her.